Santa Maria Danmark Foodservice

Ofte stillede spørgsmål og svar

Indhold

Er Santa Maria Oystersauce fremstillet af dyrkede eller vilde muslinger?

Dyrkede.

Indeholder Santa Maria ølurtblanding gluten?

Ja, Santa Marias ølurtblanding indeholder maltmel, og malt indeholder gluten.

Hvordan læser man datomærkningen på Santa Marias produkter?

Hos Santa Maria skriver vi altid datoen i følgende rækkefølge DAG-MÅNED-ÅR.

Er der frugtsukker i citronsyre?

Nej, der er ikke frugtsukker i citronsyre.

Hvilken oprindelse (vegetabilsk eller animalsk) har de E-numre, der kan indgå i Santa Marias krydderiblandinger?

De har vegetabilsk oprindelse.

Indeholder nogen af ​​Santa Marias Coconut Milk-produkter komælk eller laktose?

Nej.

Hvad indeholder Santa Maria Gløggkrydderier?

Santa Marias Gløggkrydderier indeholder rosiner, ingefær, pomeransskal, kanel, kardemomme og nelliker.

Findes der jod i Santa Marias bordsalt?

Nej, der er ikke jod i Santa Marias Bordsalt.

Krydderier

Er Santa Marias krydderier bestrålede eller "behandlet med ioniseret stråling"?

Nej, det er de ikke.

Det skal altid fremgå af mærkningen på produktet, om en fødevare indeholder en ingrediens, der er bestrålet.

Hvad vejer en pomeransskal, hvad svarer det til i stødt form?

En pomeransskal vejer ca. 3,5 g (det kan variere) 
Det svarer til ca. 2 tsk. stødt pomerans.

Kan man erstatte stjerneanis med almindelig anis?

Nej, disse krydderier har helt forskellige egenskaber og kan ikke erstatte hinanden. Stjerneanis smager som Kongen af Danmark Brystdråber og almindelig anis som i græsk ouzo. Stjerneanissen er også mere intensiv i smagen. 

Kan man erstatte muskatblomme med muskatnød?

Nej, krydderierne har helt forskellige egenskaber og kan ikke erstatte hinanden. 

Hvor kommer Santa Marias kanel fra?

Den kommer fra Indonesien og hedder Cinnamomum Burmanii.

Er muskatnød en nød?

Nej, det er en frugtkerne.

Kan man erstatte vinsyre med citronsyre?

Ja, vinsyre har dog en syrligere smag og lavere pH. Man kan erstatte den med en 1,5 gange større mængde citronsyre. Dette giver stort set samme pH, hvis man f.eks. ønsker en vis gelering i sylte eller surhed i agurkelager.

Kan man erstatte citronsyre med askorbinsyre?

Ja, hvis man tager lidt mere askorbinsyre. 1 spsk. citronsyre svarer til 1,3 spsk. askorbinsyre.

Hvor meget natron kan man erstatte hjortetakssalt eller bagepulver med?

1 tsk. natron = 2 tsk. bagepulver 
1 tsk. hjortetakssalt = 2 tsk. bagepulver

Hvad er forholdet mellem frisk løg og løgpulver?

Et mellemstort løg (40 gram) svarer til 1 spsk. løgpulver (8 g).

Hvor meget tørret dild modsvarer frisk dild?

15 store dildkroner svarer ca. til 1 dl tørret dild.

Paulig Denmark A/S ∙ Ringager 2A ∙ 2605 Brøndby ∙ Telefon: 4396 7900