Santa Maria Danmark Foodservice
Tellicherry-pølse Rydberg

Tellicherry-pølse Rydberg

  • Mild

En opskrift på pølse med dejlig kødkarakter og bid fra sennep, sødme fra løg og stærk smag fra peber.

Indkøbsliste

Antal portioner
Pølse
700 g hængemodnet højreb
500 g oksebryst
25 g salt
6 m lammetarme
14 g Santa Maria Sort Peber
Løg
3 løg, fint hakket
30 g smør
1 flaske lyst øl
3 spsk sukker
1 tsk Santa Maria Timian, hel
Sennepsfløde
3 dl fløde
4 spsk dijonsennep
3 spsk sukker
1 msk Santa Maria Sennepsfrø, gule
Tilbehør
2 kg bagekartofler
rodfrugtscruditéer
peberrod, revet
karse
surdejsbaguette
kørvel
Santa Maria American BBQ

Forberedelser

Pølse

Tag udgangspunkt i vores grundopskrift på pølse, men erstat kød og krydderier. Fyld lammetarmen, og lav en stor snoning. Det letteste, når man skal grille pølsen, er at sætte grillpinde i, så de danner et x gennem pølsen, så den holdes sammen, når man vender den.

Ølkogt løg

Lav en karamel i bunden på en kasserolle, svits løgene i karamellen, læg smørret i.
Hæld øllen på, læg krydderier i, og kog sammen.

Sennepsfløde

Pisk fløden med alle ingredienserne.

Tilbehør

Pluk en tredjedel af gulerødderne og kålen væk. Læg det i isvand, så de bliver rigtig sprøde. Bland resten med sennep, mayonnaise, kommen, og smag til med salt og peber.

Servering

Del, udhul og grill baguetterne sammen med pølserne.

Hæld en spsk BBQ-sauce i hver baguette, stop pølserne i, og fyld dem med coleslaw, de sprøde gulerødder og kålen. Garner med kørvel.

Server eventuelt med en kniv eller saks, så gæsterne selv kan portionsanrette deres pølse, og med alt tilbehøret i skåle. Naturligvis passer det aldeles udmærket at servere en rå æggeblomme til denne ret, præcis som til originalen.

Santa Maria A/S ∙ Ringager 2A ∙ 2605 Brøndby