Santa Maria
  • Om Santa Maria ›
  • Presse ›
  • Kontakt os ›
    • sv
    • no
    • fi
    • nl
  • Tex Mex
  • Krydderier
  • Thai mad
  • Indisk mad
  • Grill & BBQ
  • Opskrifter
  • Produkter
  • Startside
  • › 
  • Tex Mex
  • › 
  • De Tex-Mex-gids
  • › 
  • Tex Mex-trucks
  • Squeeze
  • Tex Mex-fest
  • Det vegetariske Mexico
  • Så er Tex Mex pizzaen her

Tex Mex-trucks

Tex Mex-maden blev udviklet på grænsen mellem Mexico og Texas og bredte sig hurtigt over hele USA. I dag findes Tex Mex over hele verden. På eksklusive luksusrestauranter eller i billige restaurantkæder med todollarmenuer.

I de seneste år er ”Taco-trucks” blevet en naturlig del af gadebilledet i amerikanske storbyer. En taco-truck er en specialbygget trailer eller varevogn udstyret med et lille køkken – en restaurant på hjul. Tacos er perfekte til at spise på farten og er sundere end, hvad der ellers tilbydes i mange traditionelle gadekøkkener.

 

På vej hjem 

Den mobile restaurant er overalt, hvor der er sultne kunder. Parkeret direkte på fortovet, parkeringspladsen eller i nærheden af byens park – tæt på arbejdspladserne, shoppingområder eller på festivalen. Maden er ofte lige så god som på en ”rigtig” restaurant, men koster meget mindre. Perfekt til en hurtig frokost, en nem takeawaymiddag eller noget varmt på vej hjem fra byen.

 

Lille overflade 

En kok skal være meget hurtig og effektiv, når køkkenet er lille og trangt. Ingredienserne tilberedes på forhånd og sættes sammen på stedet efter gæsternes ønske. Menuen er ofte enkel med f.eks tacos, burritos og supper. Noget, der er hurtigt at lave og kan spises uden bestik, bord og stole.

 

Med kød – eller fisk! 

Det mest almindelige fyld er oksekød, kylling eller svinekød. Men på den amerikanske vestkyst er også fisketacos blevet populære. Fisketacos laves for det meste med hvid fisk, enten grillet eller stegt. Derudover er tacoen præcist, som den plejer. Uanset hvilket kød – eller hvilken fisk – man vælger, serveres tacoen næsten altid med salat, ost, avocado og en stærk og god salsa.

 

Koreansk twist

Et koreansk twist 

I stadigt større udstrækning ser man fusionskøkkener, som løfter Tex Mex op på et nyt niveau. I Los Angeles hedder den mest populære gaderestaurant Kogi Korean BBQ Taco Truck. Som navnet lover, serverer de koreansk barbecue på tacos. De sultne gæster står ofte i kø, allerede før Taco-trucken har nået at parkere. Der går måske ikke lang tid, før vi ser det samme fænomen i Danmark. Vi tacofans venter spændt!

© 2013 SANTA MARIA AB

  • Om websiden »
  • Sitemap »
  • santamariafoodservice.dk »
  • santamariaworld.com »
  • print
  • Del
www.pauliggroup.com