Kød
Vælg store stykker kød
Store stykker kød bliver saftigere og lækrere end små skiver kød. Det kræver dog en længere grilltid, og at du har et låg til din grill.
Kødet skal have stuetemperatur
Alt kød, der skal grilles, bør have stuetemperatur. Tag derfor kødet ud af køleskabet ca. 30 minutter før det skal på grillen.

Mere saftigt kød
Skær små snit i koteletter, flankesteaks og svinekamme, så de holder formen på grillen. Samtidig undgår du, at kødet trækker sig opad på grillen. Vent med at skære overskydende fedt væk til efter stegningen, så bevarer kødet sin saft.
Bacon som krydderi
Prøv at pakke et par baconskiver omkring magert kød, så kødet bliver saftigere, og du får en røget karakter dit kød.
Tør kødet af
Tør kødet af før det lægges på grillen – også selvom det er marineret. På denne måde får kødet en fin grilloverflade.

De rigtige grillredskaber
Brug en grilltang når du vender maden. En gaffel risikerer nemt at punktere kødet, så saften løber ud, og det bliver tørt. Med en grilltang kan du nemt mærke, om kødet er færdig. Råt kød giver næsten ingen modstand, når du trykker på det. Mellemstegt kød giver lidt modstand, og gennemstegt kød giver mest modstand.
Grilloverflade
Undgå at vende dit kød for tit, så får kødet en rigtig fin grilloverflade.
Smukt grillmønster
Drej hvert kødstykke en kvart omgang efter ca. halvdelen af stegetiden.
Hvornår er kødet færdigt?
En af de mest almindelige fejl er at skære i kødet for at se, om det er færdigt. Hvis du skærer i et stykke kød, vil en stor del af saften løbe ud, og kødstykket bliver meget mere tørt. Sørg for at skære lige store skiver, så de bliver færdige på samme tid. På den måde behøver du kun at skære en gang i kødet, hvis du ikke er sikker på, om det er færdigt.
Stegetermometer
Når du griller større stykker kød, er et stegetermometer en god ide. Med det er det nemmere at afgøre, hvornår kødet er færdigt.
Læs mere om anbefalede grilltider
Vent med at salte
Salt altid først når kødet er færdigt. Salt trækker saften ud af kødet.
Lad kødet hvile
Når du har fjernet kødet fra grillen, skal det hvile et par minutter før servering.